Fern
Old Norse Dictionary - fern
Betydningen af oldnorske ordet "fern"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- fern
- adj. distrib. esp. in pl. = Lat. quaterni, in sets of four, Fb. i. 521, Nj. 150, K. Þ. K. 86, Grág. i. 4; vide einn.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚠᛁᚱᚾ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- adj.
- adjective.
- esp.
- especially.
- l.
- line.
- Lat.
- Latin.
- n.
- neuter.
- pl.
- plural.
Værker & Forfattere citeret:
- Fb.
- Flateyjar-bók (E. I.)
- Grág.
- Grágás. (B. I.)
- K. Þ. K.
- Kristinn-réttr Þorláks ok Ketils = Kristinna-laga-þáttr. (B. I.)
- Nj.
- Njála. (D. II.)