Reikall
Old Norse Dictionary - reikall
Betydningen af oldnorske ordet "reikall"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- reikall
- or reikull, adj. wandering, unsettled: a nickname, Gullþ.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚱᛁᛁᚴᛅᛚᛚ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- adj.
- adjective.
- þ.
- þáttr.
Værker & Forfattere citeret:
- Gullþ.
- Gull-Þóris Saga. (D. II.)