Ryf

Old Norse Dictionary - ryf

Betydningen af oldnorske ordet "ryf"

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

ryf
n. [Scot. reif], a skin-eruption, scurf; sló út um hörund hans ryfi ok úþvera með kláða miklum, Bs. i. 181.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚱᚢᚠ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser

Forkortelser brugt:

n.
neuter.
Scot.
Scottish.

Værker & Forfattere citeret:

Bs.
Biskupa Sögur. (D. III.)
➞ Se alle citerede værker i ordbogen

Back