Oldnordisk ordbogsopslag

STÝFA

Oldnordisk ordbogsopslag

Definitioner

3 Definitioner

1 STÝFA

ð, [stúfr], to cut off, chop off, curtail, Jb. 274; af stýfa, Stj. 379; s. af tungunni, Hom. 115; s. höfuð af e-m, Al. 53; því berr hann stýfðan stert, a docked tail, Gsp.

2 STÝFA

II. part. stýft, a metrical term, apocopated; stýfð vísu-orð, Edda (Ht.) 133.

3 STÝFA

2. a mark on a sheep’s ear, made by cutting the top off (stýft hægra).

Lignende ord

Runeindskrift

STÝFA

Mulig runeindskrift i yngre futhark

Rune-teksten ovenfor repræsenterer det oldnordiske ord "STÝFA" som det kunne findes i runeindskrifter fra vikingetiden (ca. 800-1100 e.Kr.).

Anvendte forkortelser

Almindelige forkortelser

ch: chapter.
l.: Linnæus.
m.: masculine.
p.: page.
part: participle.
part.: participle.

Værker & Forfattere

Al.: Alexanders Saga. (G. I.)
Edda: Edda. (C. I.)
Gsp.: Getspeki Heiðreks. (A. II.)
Hom.: Homiliu-bók. (F. II.)
Ht.: Hátta-tal. (C. I.)
Jb.: Jóns-bók. (B. III.)
Stj.: Stjórn. (F. I.)

Vis alle kilder →