Sygnir

Old Norse Dictionary - sygnir

Betydningen af oldnorske ordet "sygnir"

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

sygnir
m. pl. the men from Sogn, a county and firth in Norway, Orkn. 214, Fms.; Sygna-fylki, the county of Sogn, x. 168; Sygna-kappi -kjúka, -trausti, a nickname, Landn., Gísl., Fb. iii; Sygna-ræsir, the king of Sygnir, i. e. the Norse king, Hallfred: Sygnskr, adj. from Sogn, Fms.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛋᚢᚴᚾᛁᚱ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser

Forkortelser brugt:

adj.
adjective.
i. e.
id est.
l.
line.
m.
masculine.
n.
neuter.
pl.
plural.

Værker & Forfattere citeret:

Fb.
Flateyjar-bók (E. I.)
Fms.
Fornmanna Sögur. (E. I.)
Gísl.
Gísla Saga. (D. II.)
Landn.
Landnáma. (D. I.)
Orkn.
Orkneyinga Saga. (E. II.)
➞ Se alle citerede værker i ordbogen

Back