Tann-hjölt

Betydningen af oldnorske ordet "tann-hjölt" (eller tann-hjǫlt)

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

tann-hjölt (tann-hjǫlt)

n. pl. a hilt of walrus-tusk, of a sword, Fms. vii. 69. tann-hjaltaðr, part. walrus-tooth-hilted, Fms. vii. 69.

Ortografi: Cleasby & Vigfusson bogen brugte bogstavet ö til at repræsentere den originale oldnorske vokal ǫ. Derfor kan tann-hjölt være mere præcist skrevet som tann-hjǫlt.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛏᛅᚾᚾ-ᚼᛁᚢᛚᛏ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser