Upp-hefill

Old Norse Dictionary - upp-hefill

Betydningen af oldnorske ordet "upp-hefill"

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

upp-hefill
m. [Germ. hebel], an upheaver, lever; orða u., Gsp.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚢᛒᛒ-ᚼᛁᚠᛁᛚᛚ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser

Forkortelser brugt:

Germ.
German.
m.
masculine.

Værker & Forfattere citeret:

Gsp.
Getspeki Heiðreks. (A. II.)
➞ Se alle citerede værker i ordbogen

Back