Var-gefin

Old Norse Dictionary - var-gefin

Betydningen af oldnorske ordet "var-gefin"

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

var-gefin
t. part. ‘under-married,’ of a misalliance; hón þóttisk vargefin, Nj. 17, MS. 625. 94, Skv. i. 45.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚢᛅᚱ-ᚴᛁᚠᛁᚾ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser

Forkortelser brugt:

part.
participle.
S.
Saga.
v.
vide.

Værker & Forfattere citeret:

Nj.
Njála. (D. II.)
Skv.
Sigurðar-kviða. (A. II.)
➞ Se alle citerede værker i ordbogen

Back