Definitioner
Definitioner
1 þunn-meginn
adj. ‘thin of main,’ weak, feeble, Stj. 89; spelt ‘þung-meginn,’ Art. 23 (fáir ok þungmegnir), Pr. 451.
Runeindskrift
Runeindskrift
þunn-meginn
Rune-teksten ovenfor repræsenterer det oldnordiske ord "þunn-meginn" som det kunne findes i runeindskrifter fra vikingetiden (ca. 800-1100 e.Kr.).