Far-bann

Old Norse Dictionary - far-bann

Betydningen af oldnorske ordet "far-bann"

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

far-bann
n. a stopping of trade, an embargo, Eg. 403, Fms. vii. 285, ii. 127, Ann. 1243, Bs. i. 510.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚠᛅᚱ-ᛒᛅᚾᚾ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser

Forkortelser brugt:

n.
neuter.

Værker & Forfattere citeret:

Ann.
Íslenzkir Annálar. (D. IV.)
Bs.
Biskupa Sögur. (D. III.)
Eg.
Egils Saga. (D. II.)
Fms.
Fornmanna Sögur. (E. I.)
➞ Se alle citerede værker i ordbogen

Back