HJÖRR

Oldnordisk ordbogsopslag

HJÖRR

Oldnordisk ordbogsopslag

Definitioner

1 HJÖRR

m., gen. hjarar and hjörs, dat. hjörvi, dat. pl. hjörum, Hm. 159, Hkv. 2. 22; gen. pl. hjörva; nom. pl. does not occur; [Ulf. hairus = μάχαιρα; A. S. heor; Hel. heru]:—poët. a sword, Vsp. 55, Ls. 49, 50: a battle is called hjör-dómr, -drífa, -dynr, -él, -flaug, -fundr, -galdr, -göll, -gráp, -gráð, -hríð, -leikr, -mót, -regn, -róg, -rödd, -senna, -sálmr, -skúr, -stefna, -veðr, -þeyr, -þing, -þrima; a warrior, hjör-drótt, -drífr, -gæðir, -lundr, -meiðr, -móði, -njörðr, -njótr, -runnr; and adjectively, hjör-djarfr, etc.; the blood, hjör-dögg, -lögr; a shield, hjör-vangr, -laut, -þilja: from some of these compds it appears that ‘hjör’ was also used as a kind of missile; in adjectives, hjör-undaðr, part. wounded by a sword; hjör-klufðr, part. cleft by a sword: in poetry the head is called hjörr Heimdala, the sword of H., Landn. 231 (in a verse).

2 HJÖRR

II. in pr. names; of men, Hjörr; and in compds, Hjör-leifr: of women, Hjör-dís.

Runeindskrift

ᚼᛁᚢᚱᚱ

Mulig runeindskrift i yngre futhark

Anvendte forkortelser

Almindelige forkortelser

A. S.
Anglo-Saxon.
adj
adjective.
dat.
dative.
etc.
et cetera.
f.
feminine.
gen.
genitive.
Hel.
Heliand.
l.
Linnæus.
m.
masculine.
n.
neuter.
nom.
nominative.
p.
page.
part
participle.
part.
participle.
pl.
plural.
poët.
poetical, poetically.
pr.
proper.
S.
South, Southern.
Ulf.
Ulfilas.
v.
vide, verb.

Værker & Forfattere

Hkv.
Helga-kviða Hundingsbana. (A. II.)
Hm.
Hává-mál. (A. I.)
Landn.
Landnáma. (D. I.)
Ls.
Loka-senna. (A. I.)
Vsp.
Völuspá. (A. I.)

Om

Oldnordisk ordbogsprojekt sigter mod at levere en omfattende søgbar ordbog baseret på det legendariske Cleasby-Vigfusson-værk.

Den indeholder forkortelser, værker & forfattere og autentiske runeindskrifter.

Support

Hurtige links

Ophavsret © 2025 Oldnordisk Ordbog
"Fornjóts synir eru á landi komnir"