Hörkla

Betydningen af oldnorske ordet "hörkla" (eller hǫrkla)

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

hörkla (hǫrkla)

að, [hark and harki], to hobble, go with difficulty, as if walking on rough ground; hann hörklar af heiðinni ofan, Bs. i. 443.

Ortografi: Cleasby & Vigfusson bogen brugte bogstavet ö til at repræsentere den originale oldnorske vokal ǫ. Derfor kan hörkla være mere præcist skrevet som hǫrkla.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚼᚢᚱᚴᛚᛅ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser