1 keilir
m. a wedge (cp. Germ. keil); ef maðr brýtr há af skipi manns eðr keili, N. G. L. i. 325, Edda (Gl.) keili-selgr, keilis-múli, a, m. a nickname, Landn.: a cone-formed mountain, a local name in the south of Icel.
Indlæser...
Oldnordisk ordbogsopslag
Oldnordisk ordbogsprojekt sigter mod at levere en omfattende søgbar ordbog baseret på det legendariske Cleasby-Vigfusson-værk.
Den indeholder forkortelser, værker & forfattere og autentiske runeindskrifter.