Makligr

Old Norse Dictionary - makligr

Betydningen af oldnorske ordet "makligr"

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

makligr
adj. [Scot. makly], prop. well ‘matched,’ meet, proper, becoming, Fms. i. 3, vi. 227, vii. 285, Þorst. Síðu H. 173, Rb. 80; compar. more fitting:deserved, Eg. 561; væri hitt makligra, at …, Fs. 57: deserving, of a person, with gen., makligr er Þórarinn þess frá oss, Nj. 25, Fs. 7; mikils góðs m., 35; öllum þóttu búendr makligir til skaða, Ó. H. 205; þykki mér Njáll makligr vera at ek unna honum þess, Nj. 188.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛘᛅᚴᛚᛁᚴᚱ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser

Forkortelser brugt:

adj.
adjective.
compar.
comparative.
gen.
genitive.
m.
masculine.
n.
neuter.
prop.
proper, properly.
Scot.
Scottish.

Værker & Forfattere citeret:

Eg.
Egils Saga. (D. II.)
Fms.
Fornmanna Sögur. (E. I.)
Fs.
Forn-sögur. (D. II.)
Nj.
Njála. (D. II.)
Ó. H.
Ólafs Saga Helga. (E. I.)
Rb.
Rímbegla. (H. III.)
Þorst. Síðu H.
Þorsteins Saga Síðu-Hallssonar. (D. II.)
➞ Se alle citerede værker i ordbogen

Back