Gennemse efter bogstav
Sprog
Oldnordisk ordbogsopslag

Miðlung

Tilbage til bogstav M
Definitioner

Definitioner

1 Definitioner

1 miðlung

f., or miðlungr, m. the middle, only in adverb. phrases: miðlungar, f. gen. middling, i. e. not over-much, ironically; miðlungar snotr með úsnjallri tungu, i. e. middling-wise, foolish, Hom. 142: as also miðlungi, adv., miðlungi góðgjarn = wicked, Rd. 254, 275; miðlungi réttorðr, Sturl. ii. 185; miðlungi vinsæll, Fbr. 13 new Ed.: miðlung, acc., þykkisk hann þá vera miðlung staddr (in a hard plight) slyppr maðr ok sárr mjök, 93 new Ed.; dugir miðlung þat, ‘tis not worth much, it wont do much, Fms. xi. 353 (in a verse).
Lignende ord

Lignende ord

Runeindskrift

Runeindskrift

miðlung

Mulig runeindskrift i yngre futhark

Rune-teksten ovenfor repræsenterer det oldnordiske ord "miðlung" som det kunne findes i runeindskrifter fra vikingetiden (ca. 800-1100 e.Kr.).

Anvendte forkortelser

Anvendte forkortelser

Almindelige forkortelser

acc.
accusative.
adv
adverb.
adv.
adverb.
adverb.
adverbially.
ch
chapter.
f.
feminine.
gen.
genitive.
i. e.
id est.
id
idem, referring to the passage quoted or to the translation
l.
Linnæus.
m.
masculine.
n.
neuter.
v.
vide, verb.

Værker & Forfattere

Fbr.
Fóstbræðra Saga. (D. II.)
Fms.
Fornmanna Sögur. (E. I.)
Hom.
Homiliu-bók. (F. II.)
Rd.
Reykdæla Saga. (D. II.)
Sturl.
Sturlunga Saga. (D. I.)

Vis alle kilder →