Spurn

Old Norse Dictionary - spurn

Betydningen af oldnorske ordet "spurn"

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

spurn
f. a speering, report; hann hefir góða spurn af þér, Fms. ii. 262; hafa s, af e-u, Eg. 15; hann hafði s. af um farar Ásbjarnar, Ó. H. 115; hafa sanna s. til e-s., Fms. viii. 239; mun þegar s. (news) koma til Höskuldar, Nj. 154.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛋᛒᚢᚱᚾ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser

Forkortelser brugt:

f.
feminine.

Værker & Forfattere citeret:

Eg.
Egils Saga. (D. II.)
Fms.
Fornmanna Sögur. (E. I.)
Nj.
Njála. (D. II.)
Ó. H.
Ólafs Saga Helga. (E. I.)
➞ Se alle citerede værker i ordbogen

Back