1 töf (tǫf)
f., gen. tafar, [tefja], a delay, hindrance; mikil töf; vera e-m til tafar, to be a hindrance to one. tafar-laust, n. adj. without delay.
Indlæser...
Oldnordisk ordbogsopslag
Ordet "{$word}" kan også staves som "{$older_form}" i ældre ortografi, hvor "ö" er repræsenteret som "ǫ".
Oldnordisk ordbogsprojekt sigter mod at levere en omfattende søgbar ordbog baseret på det legendariske Cleasby-Vigfusson-værk.
Den indeholder forkortelser, værker & forfattere og autentiske runeindskrifter.