Bastarðr

Oldnordisk ordbogsopslag

Bastarðr

Oldnordisk ordbogsopslag

Definitioner

1 bastarðr

m. bastard, appears for the first time as the cognom. of William the Conqueror. The etymon is dubious; Grimm suggests a Scandinavian origin; but this is very doubtful; the word never occurs in Scandinavian writers before the time of William, sounds very like a foreign word, is rarely used, and hardly understood by common people in Icel.; neither does it occur in A. S. nor O. H. G.; so that Adam of Bremen says, iste Willelmus quem Franci bastardum vocant; whence the word seems to come from some southern source; cp. the Játv. S. (Ed. 1852), and Fl. iii. 463 sqq.; the MS. Holm, spells bastarðr, the Fb. basthardr.

2 bastarðr

2. name of a sword, Fms. vii. 297, referring to A. D. 1163.

3 bastarðr

3. a kind of cloth, in deeds of the 14th and 15th centuries, Vm. 46, 136, D. N. ii. 165; cp. the remarks on bæsingr, p. 92, col. 1 at bottom.

Runeindskrift

ᛒᛅᛋᛏᛅᚱᛏᚱ

Mulig runeindskrift i yngre futhark

Anvendte forkortelser

Almindelige forkortelser

A. D.
Anno Domini.
A. S.
Anglo-Saxon.
cognom.
cognomen.
cp
compare.
cp.
compare.
Fr
French in etymologies.
Icel
Iceland, Icelander, Icelanders, Icelandic.
Icel.
Iceland, Icelander, Icelanders, Icelandic.
l.
Linnæus.
m.
masculine.
nom.
nominative.
O. H. G.
Old High German.
orig
original, originally.
p.
page.
S.
South, Southern.
sing
singular.
v.
vide, verb.

Værker & Forfattere

D. N.
Diplomatarium Norvagicum. (J. II.)
Fb.
Flateyjar-bók (E. I.)
Fms.
Fornmanna Sögur. (E. I.)
Játv.
Játvarðar Saga. (E. II.)
Vm.
Vilkins-máldagi. (J. I.)

Om

Oldnordisk ordbogsprojekt sigter mod at levere en omfattende søgbar ordbog baseret på det legendariske Cleasby-Vigfusson-værk.

Den indeholder forkortelser, værker & forfattere og autentiske runeindskrifter.

Support

Hurtige links

Ophavsret © 2025 Oldnordisk Ordbog
"Fornjóts synir eru á landi komnir"