Fulltingja
Old Norse Dictionary - fulltingja
Betydningen af oldnorske ordet "fulltingja"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- fulltingja
- d, [A. S. fultum], to lend help, assist, with dat.; Guð mun f. þér, FmS. v. 193, viii. 26; fulltingja enum sára manni, Grág. ii. 27; fulltingja rétt biskups-stólsins, Fb. iii: to back a thing, Ó. H. 43, 75.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚠᚢᛚᛚᛏᛁᚾᚴᛁᛅ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- A. S.
- Anglo-Saxon.
- dat.
- dative.
- f.
- feminine.
- S.
- Saga.
- s. v.
- sub voce.
- v.
- vide.
Værker & Forfattere citeret:
- Fb.
- Flateyjar-bók (E. I.)
- Fms.
- Fornmanna Sögur. (E. I.)
- Grág.
- Grágás. (B. I.)
- Ó. H.
- Ólafs Saga Helga. (E. I.)