Spelkur

Oldnordisk ordbogsopslag

Spelkur

Oldnordisk ordbogsopslag

Definitioner

1 spelkur

f. pl. [A. S. spelc], a splint for binding up broken bones; hann setti við fætrna, ok batt við spelkur, Fas. iii. 309, passim in mod. usage; lætr hann flá af því belg, siðan lætr hann setja spelkur (spjalkir v. l.) í munn því, ii. 181.

Runeindskrift

ᛋᛒᛁᛚᚴᚢᚱ

Mulig runeindskrift i yngre futhark

Anvendte forkortelser

Almindelige forkortelser

A. S.: Anglo-Saxon.
f.: feminine.
l.: Linnæus.
mod: modern.
mod.: modern.
pl.: plural.
S.: South, Southern.
v.: vide, verb.
v. l.: varia lectio.

Værker & Forfattere

Fas.: Fornaldar Sögur. (C. II.)

Vis alle kilder

Tilbage til bogstav S

Tilbage til hjemmesiden

Om

Oldnordisk ordbogsprojekt sigter mod at levere en omfattende søgbar ordbog baseret på det legendariske Cleasby-Vigfusson-værk.

Den indeholder forkortelser, værker & forfattere og autentiske runeindskrifter.

Support

Hurtige links

"Fornjóts synir eru á landi komnir"