Definiciones
Definiciones
1 skyldugr
adj. [Dan. skyldig], bound, obliged; s. at göra e-t, s. at halda eið, Gþl. 62, K. Á. 8, 22; hón var eigi skyldug at lúka, not bound to pay, Dipl. iii. 13; s. til e-s, s. til hollustu ok hlýðni, Js. 17; sem vér erum skyldugir við yðr, H. E. i. 342; s. e-m e-u, hverju prestr er s. bændum, which are his duties towards them? N. G. L. i. 346: of a thing due, skyldug hlýðni, K. Á. 226; nú er skyldugt, it is obligatory, 330: due, skyldug pína, id.
2 skyldugr
2. owing, of debts; e-m, to owe to one. Stj. 151; er hann s. kirkjunni fimm aura, Vm. 9: gen., svá, mikils góðs s., Dipl. ii. 8: in need of, s. e-s, Sturl. i. 218 C.
Inscripción rúnica
Inscripción rúnica
skyldugr
El texto rúnico anterior representa la palabra nórdica antigua "skyldugr" como podría aparecer en inscripciones rúnicas de la Era Vikinga (c. 800-1100 d.C.).