1 tempra
að, [Lat.], to temper, moderate, Rb. 440; t. úspaka með hirting, Gþl. (pref. xi); t. reiði sína, Al. 43; tempra dóma ok greinir milli lærdómsins ok leikmanna, Bs. i. 724; t. skaplyndi sitt, Fms, xi. 92: part. tempraðr, temperate, mild, Sks. 196.
                        2 tempra
2. to temper, blend; temprað við mjólk … temprað við hunang, Pr. 473; temprandi sín tár með hans tárum, Bs. i. 243.