Sein

Betydningen af oldnorske ordet "sein"

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

sein

n. a delay; nú var eigi sein á (seinat?) konungi til mótsins, the king did not wait for him, Fms. vi. 239: the saying, ein stund verðr opt at seinum, one hour may make it too late, Harms. 41; aldri læt ek at munni sein, Mkv. 24; frið-sein, lack of peace, disturbance, Þd. 9.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛋᛁᛁᚾ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser